PrettySocial støtter Gadens Børn NGO’s arbejde i Indien

  • juni 19, 2020

Et projekt, som i dag sørger for, at 600 børn dagligt får mad, skoleundervisning og sundhedstjek. For 50 danske kr. kan man købe 25 måltider mad i Kolkata. Selv lidt kan gøre meget.

Gadens Børns’ arbejde i Indien er virkelig dybt rørerende og vi er ydmyg glade for at kunne hjælpe lidt til ved at supportere administrationsteamet med håndtering af sociale medier, landingpages og opskrivning af KNUS bidragsydere.

Der er nu lavet en film om Pia og Gadens Børns arbejde, som er blevet vist på TV-kanalen dk4, og som kan ses i sin fulde længde på https://vimeo.com/420609146

2012 tog Pia Lindell Qwist på venindetur til Indien uden at vide, at det ville ændre hendes liv for altid. Hun blev fuldstændig rystet, da hun så hvor mange børn, der levede på gaden – uden forældre – og under de mest kummerlige forhold.

Den indiske ambassade estimerer, at der er omkring 314.700 gadebørn alene i byen Calcutta. Ud af dem arbejder cirka halvdelen som skrald-samlere, skopudsere, gadehandlere – og det, der er værre. De arbejder mellem 10-13 timer om dagen og er udsat for høje sundhedsrisici. Retten til at være barn og til at lege er stort set ikkeeksisterende. Pia besluttede, at hun måtte gøre noget.

Hun startede med at sælge ud af alt sit dyre tøj og sine tasker, sko og smykker, da hun kom tilbage til Danmark. Og det blev startskuddet til Gadens Børn, som i dag består af 3 skoler, 1 sundhedsklinik, et baby- og mødre center, et afterschool-program i slummen – og daglig opsøgende arbejde i lokalområdet – plus et 1 pige-børnehjem under opbygning. Derudover får 600 børn dagligt mad, skoleundervisning og sundhedstjek.

Sidste år meldte Pia Brixved sig som frivillige under Gadens Børn og blev tilkoblet forskellige projekter i Danmark. Der åbnede sig en verden af ildsjæle og hårdt arbejde – men var det, det værd? Gik pengene til det oprindelige formål – nemlig børnene, og var det overhovedet muligt at gøre en forskel på trods af kulturelle, geografiske og menneskelige forskelligheder? Hun besluttede sig at rejse ned til Calcutta for at se med egne øjne, hvad Pia og Gadens Børn gør for de allersvageste i samfundet. Det blev til en kontrastfyld tur, hvor seeren får lov til at komme med igennem hele følelsesregisteret, når Brixved møder den baske hverdag for børnene i Indien – en kamp om liv og død.